Pauserum og kaffehjørne: frokosten der samler huset
Frokostordning, fredagsmorgenmad og kaffemaskinen: pauserummet planlagt som det sted, hvor virksomheden mødes på tværs – med samme omhu som mødelokalet.
Klokken tolv sker der noget i danske virksomheder, som udlændinge ofte undrer sig over: alle rejser sig samtidig og spiser sammen. Frokostordningen, hvor maden leveres udefra og spises i fællesskab på en halv time, er en dansk institution, og den gør pauserummet til husets vigtigste sociale rum. Læg dertil fredagsmorgenmaden, kagen ved fødselsdage og kaffemaskinen, der besøges fem gange om dagen, og det bliver klart, at det rum, der i mange projekter tegnes til sidst og indrettes med resterne fra budgettet, i virkeligheden er det rum, hvor virksomhedens kultur foregår. Et pauserum, der er for lille til frokosten, hvor stolene er ubehagelige, og hvor opvasken står fremme, fortæller medarbejderne præcis, hvor højt de vægtes.
Pauserummet planlægges ud fra spidsbelastningen klokken tolv, ikke ud fra det gennemsnitlige antal mennesker i rummet. Det betyder borde, der kan rumme hovedparten af de fremmødte på samme tid, en servering, der kan tømmes og fyldes på fem minutter uden kø, og en akustik, der gør det muligt at tale med sidemanden, når fyrre mennesker spiser i samme rum. Uden for frokosten skal det samme rum fungere som uformelt mødested for to, som sted for det korte stående møde ved kaffemaskinen og som det hjørne, hvor en medarbejder kan sidde med en bærbar og en kop kaffe uden at føle sig i vejen. Placeringen i huset afgør, om det lykkes: tæt nok på landskabet til at blive brugt, langt nok fra koncentrationszonerne til ikke at forstyrre dem.
La Mercanti indretter pauserum, kaffehjørner og personalekantiner med italienske borde, stole og overflader, der tåler daglig brug af mange mennesker og stadig ser indbydende ud efter tre år. Fortæl os, hvor mange der spiser samtidig, om I har frokostordning, og hvor rummet ligger i huset – så foreslår vi en indretning, der holder både til frokosten og til fredag eftermiddag.
Inspiration
Ofte Stillede Spørgsmål
Hvor stort skal pauserummet være, når hele virksomheden spiser frokost samtidig?
Regn med, at 70 til 80 procent af de fremmødte sidder ned på samme tid mellem tolv og halv et, og giv hver af dem omkring 1,2 kvadratmeter ved bordet plus plads til servering, køleskab, opvask og gang. For en virksomhed med 60 fremmødte betyder det et rum på 60 til 75 kvadratmeter, hvis frokosten skal foregå uden kø og uden at nogen spiser stående. Det er mere, end de fleste danske projekter afsætter, og det er grunden til, at frokosten i mange virksomheder spredes over landskabet med krummer på tastaturerne til følge. Kan pladsen ikke findes, er det bedre at tegne pauserummet, så det åbner sig mod en tilstødende zone – en lounge, et projektrum – som kan låne borde til frokosten og fungere selvstændigt resten af dagen, end at acceptere et rum, der er for lille hver eneste dag klokken tolv.
Hvordan indrettes serveringen, så frokostordningen kan afvikles på en halv time uden kø?
Med to adgangsveje til maden og en tydelig retning i rummet. Frokostordningen leveres typisk i fade og skåle, der stilles frem lige før tolv; hvis de står på én lang bordplade, hvor alle går i samme retning, opstår der kø ved det første fad. En serveringsø, som kan nås fra to sider, eller to identiske opstillinger halverer ventetiden. Bestik, tallerkener og glas placeres, hvor man begynder, og ikke for enden; drikkevarer placeres for sig, så folk ikke står i vejen for maden for at hente vand. Opvasken skal have sin egen zone med afrydning, skraldesortering og opvaskemaskine, adskilt fra serveringen, og helst ikke synlig fra bordene. Overflader på serveringen skal tåle varme fade, sauce og daglig afvaskning; bordpladen er det mest udsatte møbel i hele huset og skal vælges derefter.
Hvad kræver akustikken i et rum, hvor fyrre mennesker spiser og taler samtidig?
Mere end i noget andet rum i huset. Et pauserum med hårde flader – fliser, glas, stål – og fyrre talende mennesker når et lydniveau, hvor alle hæver stemmen for at blive hørt, og hvor frokosten bliver anstrengende i stedet for afslappende. Løsningen er absorberende flader på loftet og mindst to vægge, borde i grupper i stedet for én lang række, så samtalerne holdes små, og stole med polstret sæde eller ryg. Gulvet er sjældent absorberende i et rum med mad, så loft og vægge skal tage hele opgaven. Placeringen af rummet er den anden halvdel af akustikken: et pauserum, der åbner sig direkte mod landskabet, sender frokostens lyd ind til dem, der arbejder igennem, og et rum, der ligger for enden af en gang, bliver ikke brugt. Løsningen er en zone imellem – en lounge eller et forrum – som tager lyden af.
Skal kaffemaskinen stå i pauserummet eller ude i landskabet?
I pauserummet eller lige ved dets indgang, aldrig midt i landskabet. Kaffemaskinen er det mest besøgte punkt i huset, og den samler mennesker, der taler sammen i to til fem minutter, mens de venter. Står den i landskabet, bliver de samtaler til støj for dem, der sidder tættest på; står den i pauserummet, bliver de til det uformelle møde, som rummet er til for. Placeringen skal give plads til, at tre til fire personer kan stå og tale uden at blokere for den næste, med en lille bordplade til at stille koppen på og et sted at sortere kapsler og affald. Et lille højbord i nærheden gør det naturligt at tage det korte stående møde der i stedet for at booke et lokale. I store huse med flere etager er én maskine pr. etage ved pauserummet eller i en lille kaffeniche bedre end én stor maskine i stueetagen, som ingen går ned til.
Hvordan bruges pauserummet resten af dagen, når det ikke er frokost?
Som husets mest fleksible rum, hvis det er indrettet til det. Fra otte til tolv og fra et til fire er pauserummet et sted for det korte møde ved kaffemaskinen, for en medarbejder med bærbar, der vil arbejde et andet sted end ved sit bord, for den uformelle samtale mellem to kolleger og for fredagsmorgenmaden, der samler hele huset. Det kræver, at ikke alle borde er store frokostborde: en blanding af borde til fire til seks, et par højborde og et hjørne med to lænestole giver rummet flere ansigter. Strøm ved nogle af bordene gør det muligt at arbejde der en time. Belysningen skal kunne dæmpes om eftermiddagen, og en skærm på væggen gør rummet brugbart til fællesmøder og fredagsbar. Et pauserum, der kun bruges en halv time om dagen, er en dyr kvadratmeter; et, der bruges hele dagen, er husets bedste investering.
Hvordan holdes pauserummet pænt, når 60 mennesker bruger det hver dag?
Ved at indrette det, så det er lettere at rydde op end at lade være. Opvaskemaskinen skal stå, hvor man naturligt kommer forbi med sin tallerken, med afrydning og affaldssortering lige ved siden af, så det tager ti sekunder at gøre det rigtige. Køleskabe med tydelig zoneinddeling, et sted til madpakker og et sted til frokostordningens rester forhindrer, at ting glemmes. Overflader skal være lette at tørre af og tåle det, og skarpe hjørner og porøse materialer undgås ved serveringen. Lukket opbevaring til service, kaffe og servietter holder bordpladerne fri. Endelig skal der aftales, hvem der har ansvaret for at rydde efter frokosten – i de fleste danske virksomheder går det på skift, og en synlig plan i rummet fungerer bedre end en mail. Et rum, der er tegnet til at blive brugt hårdt, kræver mindre disciplin end et, der er tegnet til at se godt ud på åbningsdagen.
Sådan indretter I pauserum og kaffehjørne i fem trin: fra frokostordning til fredag eftermiddag
Til dem, der skal planlægge virksomhedens pauserum – kontorchef, facility manager eller arkitekt. Fem trin, som tager udgangspunkt i den måde, der spises og holdes pause på, og ender med et rum, der er i brug fra morgenkaffen til fredagsbaren.
Tæl frokosten og kortlæg pauserne i en typisk uge
Notér i en uge, hvor mange der spiser samtidig mellem tolv og et, om maden kommer fra en frokostordning eller hjemmefra, hvor mange der spiser ved skrivebordet, og hvor kaffen hentes. Registrér også de uformelle møder: hvor de opstår, hvor længe de varer, og om de forstyrrer nogen. De tal – ikke antallet af medarbejdere på lønlisten – afgør rummets størrelse, antallet af siddepladser, serveringens udformning og placeringen af kaffemaskinen. Spørg samtidig medarbejderne, hvad de mangler; svaret er som regel plads, ro og et ordentligt sted at sidde.
Placér rummet mellem landskabet og roen
Vælg en placering, der er tæt nok på arbejdspladserne til, at rummet bruges uden for frokosten, og adskilt nok til, at frokostens lyd ikke når koncentrationszonerne. En zone imellem – et forrum, en lounge, en bred gang med højborde – tager lyden af og giver samtidig et sted til det korte møde. Sørg for dagslys, hvor det kan lade sig gøre; et pauserum uden vindue bliver et sted, man spiser hurtigt og forlader. Placér kaffemaskinen ved indgangen til rummet, så den samler folk uden at trække dem gennem hele frokosten.
Tegn serveringen med to adgangsveje og opvasken for sig
Placér serveringen som en ø eller som to identiske opstillinger, der kan nås fra to sider, med bestik og tallerkener ved starten og drikkevarer for sig. Læg opvask, afrydning og affaldssortering i en separat zone på vejen ud, ikke synlig fra bordene. Vælg overflader, der tåler varme fade, sauce og daglig afvaskning, og lukket opbevaring til service og kaffe, så bordpladerne holdes fri. Tjek, at køleskabe og opbevaring til madpakker har plads til en tirsdag i februar, hvor alle er inde, og ikke til en fredag i juli.
Vælg borde, stole og akustik til spidsbelastningen
Dimensionér siddepladserne til 70 til 80 procent af de fremmødte på samme tid, i grupper af fire til seks frem for én lang række, så samtalerne holdes små. Suppler med højborde og et hjørne med lænestole, så rummet fungerer resten af dagen. Vælg stole, der tåler hyppig brug, og som kan tørres af, og borde med kanter, der ikke skades af daglig afvaskning. Behandl loftet og mindst to vægge akustisk, fordi gulvet ikke kan; bed om dokumenterede absorptionsværdier. Læg strøm ved et par borde og planlæg lys, der kan dæmpes om eftermiddagen.
Kør rummet ind i to uger og fastlæg reglerne sammen med dem, der bruger det
Åbn rummet uden højtidelighed og observér de første to uger: hvor opstår kø, hvor samler opvasken sig, hvilke borde bruges ikke, hvor står folk og taler. Ret opstillingen efter det. Fastlæg dernæst sammen med medarbejderne, hvem der rydder efter frokosten, hvordan køleskabene tømmes, og hvor kapsler og affald sorteres, og hæng planen synligt op i rummet. Et pauserum, der er indrettet efter den måde, huset faktisk holder pause på, kræver få regler; et, der er indrettet efter en tegning, kræver mange og får dem ikke overholdt.