Har du allerede en idé?
Særlige vilkår for virksomheder, fagfolk og tegnestuer
ICF kalder Void et studie i lethed, og det er den slags påstand, man kan efterprøve med øjnene. En bærende ramme af aluminium tegner omridset af både sæde og ryg; indeni er der ingen skum, kun en dobbelt tekstilmembran, der er spændt op i rammen og bærer ved spænding og elasticitet. Resten er luft. Det giver en kontorstol med tekstilmembran, som fylder bemærkelsesværdigt lidt i lokalet, og det er netop pointen: den åbne konstruktion skaber en tredimensionel form med det, ICF kalder en næsten vægtløs tilstedeværelse.
Khodi Feiz har tegnet den for ICF i 2026, og den blev vist første gang på Orgatec i Köln som en af husets fire nyheder. Ramme, membran og samlinger er synlige fra alle sider, og konstruktionen er samtidig stolens udtryk. Membranen er dobbelt og selvbærende, og den fordeler belastningen over fladen i stedet for at bygge komfort op af skum.
Ryglænet findes i flere højder, og det er den forskel, man lægger mærke til, når den samme stol flytter fra arbejdspladser i storrumskontoret til mødebordet, til direktionskontoret eller til hjemmekontoret, som ICF erklærer den til; og den, der venter, kan også sidde i den. Nøgen membran, tyndt Soft Pad eller fuld polstring, faste eller drejelige understel, forskellige armlæn: hvilke udgaver der kan bestilles, afgør ICF's endelige program, ikke messen i Köln. La Mercanti stiller Void op i det rum, den skal stå i, før ordren, fordi letheden er noget, man ser i rummet og ikke på et datablad.
Angiv hvilke overfladebehandlinger du ønsker at vurdere
Ved spænding og elasticitet, som ICF formulerer det. Membranen er dobbelt og selvbærende: udspændt i den omløbende ramme danner den sæde og ryg i tre dimensioner og svarer på vægten med kontrolleret spænding, elasticitet og bevægelse. I stedet for at give efter som skum fjedrer det udspændte stof og fordeler belastningen over fladen. ICF kalder det komfort skabt af geometri, spænding og elasticitet frem for af lag. For den, der sidder en hel arbejdsdag, er fornemmelsen, med ICF's ord, en flade, der tilpasser sig kroppen og fordeler vægten.
At én idé giver mange stole. ICF beskriver Void som et system, hvor forskellige ryghøjder, forskellige armlæn, faste eller drejelige understel og arbejdsorienterede konfigurationer deler det samme konstruktionsprincip og det samme udtryk. Rammen og den dobbelte membran går igen i dem alle; det, der skifter, er det, lokalet kræver. For en virksomhed betyder det, at skrivebordet, mødebordet, direktionskontoret og hjemmekontoret kan møbleres med den samme familie med samme konstruktionsprincip og samme udtryk, som ICF formulerer det. Hvilke af systemets dele der kan bestilles, afgør ICF's endelige program.
At stolen er tegnet som en konstruktion: en bærende ramme, en spændt flade og ikke mere. ICF taler om en minimalistisk, arkitektonisk tilgang, hvor en omløbende ramme og en dobbeltlags tekstilmembran skaber en enkel, indbydende form, og hvor alt overflødigt er fjernet for at fremhæve det, der betyder noget. Ramme, membran og samlinger er synlige; konstruktionen forklarer sig selv. ICF's egne ord er, at det, man ser, er det, der virker.
Ja, men først til pletter. ICF's materialeguide for netflader siger, at støvet fjernes med støvsuger eller en blød, ikke-metallisk børste; en plet behandles med en blød børste eller en svamp med vand og rengøringsmiddel, derefter skylles der grundigt, og membranen tørrer i fri luft. Inden man går i gang, anbefaler ICF at prøve midlet et sted, hvor det ikke ses. Det er en anden rutine end for den polstrede udgave, hvor vand netop er forbudt og pletter tages med et tørt rensemiddel; på Void afhænger plejen altså af, hvilket af de tre betræk man har valgt.
Det er de tre ord, Feiz Design Studio bruger om sit arbejde, og det første af dem forklarer Void bedst. Om klarhed skriver tegnestuen, at genstande skæres ind til deres kerne, ikke for at gøre dem kedelige, men for at trække deres vigtigste udtryk frem, og at jo enklere projektet er, desto sværere bliver det, fordi man ikke kan gemme sig bag kompleksitet. Void er den sætning som stol: en ramme, en membran, ingen kappe at skjule noget under. Tegnestuens anden læresætning lyder, at kvalitet er forpligtelsen og design inspirationen; den første forklarer, hvorfor hver detalje på Void er synlig.
Rammen på Void er synlig hele vejen rundt, så det ses, hvordan den bliver behandlet. ICF's materialeguide giver enkle regler for aluminium og plast: vand, mild sæbe, en blød klud og en liste over det, man skal lade ligge.
Aluminiumsrammen på Void tørres af med en blød, ren klud, vand og neutral sæbe, som ICF's materialeguide foreskriver. Man følger rammens profil fra sædets forkant og op langs ryggen, og tørrer efter med en tør klud med det samme. Ingen poleringsmidler: glansen i metallet skal bevares, ikke tilføjes.
ICF's guide udelukker uden undtagelse opløsningsmidler, fortyndere, sprit, slibende rengøringsmidler og poleringsspray. På aluminium efterlader de skjolder eller mærker overfladen for altid. Punktet om sprit er værd at sige til rengøringen, inden det sker.
Delene i plast rengøres med en blød klud, almindelig sæbe og vand. Også her skal man holde sig fra slibemidler, pasta eller pulver, og fra aggressive midler som sprit, der kan gøre overfladen mat eller plettet. Bagefter tørres der af, så plasten ikke holder på sæberester, der med tiden trækker støv til sig.
Inden et nyt rengøringsmiddel kommer på rammen, beder ICF om, at det prøves et sted, man ikke ser. Man lader det tørre og tjekker, at overfladen ikke har skiftet udseende. Det er det greb, der forhindrer den eneste skade, der ikke kan rettes op: det forkerte middel over hele fladen.
En enkelt linje i ICF's guide forklarer, hvorfor to rammer i samme farve kan se forskellige ud efter nogle år: forkromet aluminium beholder glansen, poleret aluminium gennemgår en naturlig oxidering. Det er ikke en plet, der skal fjernes, men den måde, metallet lever på. Den, der ved det, skrubber ikke med stærke midler for at få det til at se nyt ud, for det gør overfladen værre.
