Den 15. december 2025 bortfaldt en sætning fra Arbejdstilsynet, der gav kontorerne et komforttal. Den stod i At-vejledning A.1.2-1 om indeklima, senest opdateret i marts 2018: »En temperatur på 20-22 °C er passende ved let fysisk aktivitet i fx skoler, daginstitutioner og kontorer.« Vejledningen er i dag registreret som historisk på Retsinformation; den bortfaldt ved Arbejdstilsynets skrivelse nr. 10233 af 12. december 2025, sammen med en række ældre vejledninger.
I stedet gælder nu AT-vejledningen om arbejdsstedets indretning, og den taler i et bredere spænd. Ved arbejde med lav intensitet under normale klima- og arbejdsforhold, i fx skoler, daginstitutioner og kontorer, må temperaturen efter Arbejdstilsynets administrative praksis ikke være under 18 °C og ikke overstige 25 °C. Grundlaget er § 31 i bekendtgørelsen om faste arbejdssteders indretning, som kræver, at temperaturen er »tilpasset den menneskelige organisme«, og at temperaturforholdene er »uden generende temperaturforskelle«. Den sidste formulering forklarer vejledningen selv: varmen skal være jævnt fordelt i arbejdsrummet, og nærliggende kolde eller varme overflader må ikke give generende kulde- eller varmestråling.
Mellem de to grænser ligger syv grader, og inden for dem kan to kolleger på samme etage have det meget forskelligt. Min læsning, bygget på den forskning jeg gennemgår nedenfor, er denne: i de forsøg, som normerne hviler på, foretrækker de to køn næsten den samme temperatur, mens det, der skiller dem, er hvad det koster den enkelte, når rummet bevæger sig væk fra den. En del af kulden sidder derfor et bestemt sted i rummet, ved glasfacaden, under indblæsningen, over den kolde del af gulvet, og i spørgsmålet om, hvorvidt den, der sidder dér, selv kan rette på sit eget klima.
488 mænd, 488 kvinder og fire tiendedele grad
I 2015 skrev to forskere fra Maastricht, Boris Kingma og Wouter van Marken Lichtenbelt, i Nature Climate Change, at reglerne for indeklima bygger på en empirisk komfortmodel udviklet i 1960'erne, og at standardværdierne for en af modellens vigtigste variable, stofskiftet, er baseret på en gennemsnitlig mand og kan overvurdere kvinders stofskifte med op til 35 procent. Konsekvensen, som de beskriver den, er energimæssig: bygninger kan i sig selv være ineffektive, når de skal give kvinder komfort. Deres egne målinger omfattede 16 kvinder i stillesiddende arbejde og ingen mænd.
Netop det greb Bjarne W. Olesen fat i samme år. Han skrev som professor ved International Centre for Indoor Environment and Energy på Danmarks Tekniske Universitet, og i REHVA Journal gjorde han gældende, at man for at kunne sammenligne også burde have undersøgt 16 mænd ved samme aktivitet. Han gik tilbage til de forsøg, som de internationale standarder, EN ISO 7730 iberegnet, er bygget på. Her deltog mænd og kvinder i lige antal, med samme påklædning og samme stillesiddende aktivitet. I Nevins' forsøg fra 1966 og Fangers forsøg, lagt sammen, foretrak 488 mænd i gennemsnit 25,4 °C og 488 kvinder 25,8 °C. Hos Fanger og Langkilde i 1975 var tallene 25,0 og 25,1 °C.
Fanger er Povl Ole Fanger, som en mindeartikel i Energy and Buildings fra 2017, med Olesen blandt forfatterne, omtaler som den afdøde professor ved DTU. Noget af det talmateriale, som normerne hviler på, er altså skrevet af en dansk forsker, og indvendingen mod Maastricht kom fra samme universitet.
Olesens konklusion er, at de forskelle, man ser om sommeren i kontorer med aircondition, i de fleste tilfælde skyldes påklædningen: kvinder tilpasser tøjet til sommeren, mens mænd stadig går i jakkesæt og slips.
En samlet gennemgang kom fra Finland. Sami Karjalainen fra forskningscentret VTT samlede i 2012 litteraturen om termisk komfort og køn i tidsskriftet Indoor Air. I de fleste af undersøgelserne var der ingen signifikant forskel på den neutrale temperatur, den hvor man hverken føler sig varm eller kold. Alligevel fandt klart mere end halvdelen af laboratorie- og feltundersøgelserne, at kvinder er mere utilfredse end mænd i de samme termiske omgivelser, og metaanalysen i artiklen giver et forhold på 1,74 mellem sandsynligheden for, at en kvinde og en mand erklærer sig utilfreds med klimaet. Kvinder er ifølge Karjalainen mere følsomme end mænd over for en afvigelse fra den optimale temperatur, især i kølige omgivelser, og har i gennemsnit et større behov for selv at kunne styre temperaturen og tilpasse sig.
Den danske regel nævner de kolde overflader
Her bliver den danske tekst interessant, for den nøjes ikke med grader. § 25, stk. 1, i bekendtgørelsen om faste arbejdssteders indretning, der egentlig drejer sig om dagslys, føjer til, at vinduer og ovenlys skal være udført, placeret og eventuelt afskærmet, så de ikke medfører blænding, overophedning eller »generende kuldenedfald«.
Den tekniske norm stiller det op på sin egen måde. EN ISO 7730 opregner fire lokale årsager til ubehag: træk, forskellen mellem temperaturen ved hoved og ankler, et gulv, der er for varmt eller for koldt, og asymmetrisk strålingstemperatur. Som jeg læser de to tekster, er den sidste det samme, som vejledningen kalder generende kuldestråling fra nærliggende kolde overflader.
Den bortfaldne vejledning fra 2018 var mere konkret, og derfor stadig værd at kende. Forskellen mellem temperaturen ved gulvet og i hovedhøjde burde være mindre end 4 °C. Lufthastigheden i rum med personer burde holdes under 0,15 m/s. Om vinteren kunne dårligt isolerede vægge, gulve og vinduer give kuldenedfald eller kuldestråling, »der føles som træk«. De tal findes ikke i den nye vejledning.
Spændet fra 18 til 25 grader siger, hvornår et kontor er for koldt eller for varmt; det siger ikke, ved hvilket bord det er for koldt for den enkelte.
Fra paragraf til plantegning
Den havde også en sætning, som efter min mening hører hjemme hos den, der indretter: »Det har stor betydning, at radiatorer kan reguleres inden for relativt snævre grænser.« Karjalainen fandt, at kvinder i gennemsnit har et større behov for selv at kunne styre temperaturen. Derfor hører placeringen af bordene med i samme runde, som en etage får valgt sine nye kontorarbejdsstationer, og et område til arbejdsplads & open space kan deles i zoner med forskelligt mikroklima. Så kan den enkelte vælge en plads, der passer, i stedet for at klimaet skal forhandles på hele etagen.
Et forsøg fra Berlin giver et fingerpeg om, at temperaturen også kan række ind i løsningen af opgaver. Tom Chang og Agne Kajackaite lod i 2019 543 studerende løse opgaver i et laboratorium, hvor temperaturen fra session til session lå mellem omkring 16 og 33 °C. Ved højere temperaturer klarede kvinderne matematik- og sprogopgaverne bedre, mens mændene klarede sig lidt dårligere. For kvinderne hang hver ekstra grad sammen med 1,76 procent flere rigtige svar i matematik, mens faldet hos mændene var lille og statistisk usikkert. Forfatterne tilskriver det delvis en større indsats, fordi kvinderne afleverede flere svar uden at lave flere fejl. Forsøget varede en time, målte temperaturen i lokalet og ikke placeringen af et bord, og det ændrede ikke resultatet i testen af kognitiv refleksion. Det er altså ikke et bevis for, at en god plantegning gør folk dygtigere. Men det viser, at temperaturen i lokalet i det forsøg rakte ind i matematik og sprog.
Fem spørgsmål at stille til en plantegning
Træk. Vejledningen fra 2018 anbefalede at holde lufthastigheden i rum med personer under 0,15 m/s. Hvilke borde står i luftstrømmen fra en indblæsning?
Hoved og ankler. Samme vejledning anbefalede under 4 °C mellem gulv og hovedhøjde. Hvor samler den kolde luft sig langs gulvet?
Gulvet. EN ISO 7730 nævner det for varme og det for kolde gulv. Hvilke borde står på den koldeste del af gulvet?
Glasset. Vejledningens forklaring af § 31 om kulde- og varmestråling fra nærliggende overflader, og § 25 om kuldenedfald fra vinduer. Hvilke borde har en stor glasflade på den ene side?
Styringen. Karjalainen fandt et større behov hos kvinder for selv at regulere. Hvem kan ændre sit eget klima uden at spørge hele etagen?
Arbejdstilsynets vejledning nævner ikke længere 20-22 °C. Den gengiver kravet i § 31 om, at der ikke må være generende temperaturforskelle, og det er et krav, man kan tage med ind i planlægningen, med de fem spørgsmål ovenfor. Målet er en termostat, som ingen længere har en mening om.
Hurtige svar
Hvorfor fryser kvinder på kontoret?
I de fleste undersøgelser er der ingen signifikant forskel på mænds og kvinders neutrale temperatur, men kvinder er mere følsomme over for afvigelser, især i kølige omgivelser, og erklærer sig utilfredse med klimaet med en sandsynlighed, der er 1,74 gange mænds (Karjalainen, Indoor Air, 2012). Kingma og van Marken Lichtenbelt (Nature Climate Change, 2015) tilføjer, at standardværdierne for stofskiftet er baseret på en gennemsnitlig mand og kan overvurdere kvinders stofskifte med op til 35 procent.
Er komfortnormerne lavet til mænd?
Normer som EN ISO 7730 bygger ifølge Bjarne W. Olesen (DTU, 2015) på forsøg med lige mange mænd og kvinder, som med samme påklædning og aktivitet foretrak næsten samme temperatur, 25,4 og 25,8 °C. Noget af materialet stammer fra den afdøde DTU-professor Povl Ole Fanger. Kingma og van Marken Lichtenbelt påpeger dog, at standardværdierne for stofskiftet i modellen er baseret på en gennemsnitlig mand.
Hvilken temperatur skal der være på et kontor i Danmark?
Efter Arbejdstilsynets administrative praksis i AT-vejledningen om arbejdsstedets indretning, gældende fra 15. december 2025, må temperaturen ved arbejde med lav intensitet under normale forhold, fx på kontorer, ikke være under 18 °C og ikke overstige 25 °C. § 31 i bekendtgørelsen om faste arbejdssteders indretning kræver desuden, at der ikke er generende temperaturforskelle. De 20-22 °C stod i en vejledning om indeklima, som bortfaldt samme dag.
Hvor skal skrivebordene stå for at mindske kulden ved den enkelte plads?
Man gennemgår plantegningen med de fire lokale årsager til ubehag i EN ISO 7730, træk, forskel mellem hoved og ankler, koldt gulv og asymmetrisk stråling, før pladserne fordeles, og planlægger gerne zoner med forskelligt mikroklima. Bekendtgørelsens § 25 kræver, at vinduer ikke giver generende kuldenedfald, og Arbejdstilsynets vejledning forklarer kravet i § 31 om ingen generende temperaturforskelle med, at nærliggende kolde overflader ikke må give generende kuldestråling.